Aktuelle tilbud
Produktnyheder
Kunder & Produkter
BoConcept: Enkel og uhyre effektiv sav
Lille inventarproducent tog springet til CNC
Horn Bordplader: Emballering med strækfilm
CNC til vinduer med historie i Tofterup
Royal bryllupsgave på 5-akset CNC
Perfekte overflader i højglans
NESTING optimerer produktionen af pladeemner
Fredericia Maskinsnedkeri fik Morbidelli CNC
Nyt lakanlæg til UnikFunkis
Mottlau Møbelfabrik - effetiv CNC-løsning
Jabo Møbler - flotte overflader
Dansani - hurtige omstilliger på pladesaven
Aagaard Vinduer - håndelag på 5-akset CNC
Dan-Alu effektiviserer med CNC til alu
Effektiv Morbidelli CNC på Fleksi Lågen
Bearbejdningslinie hos Faarup Møbelfabrik
Trio Vinduer: CNC-maskinen gør en forskel
HTH Køkkener - automatisk montage
5-akset CNC til husproduktion
Implast pakker bordplader i krympefolie
Flex-Line laver vinduesbuer på CNC
CNC-vindueslinie hos Total Døre & Vinduer
Københavns Tekniske Skole
Kastrup Plastvinduet - Automatisering med BJM
CNC forhøjer indtjeningen hos Faci A/S
Omstillingstiden kraftigt reduceret hos Bodilsen
ET Vinduer & Døre
IdealCombi ekspanderer
Bodilsen A/S - aut. pakkemaskine
Miljørigtig lakering hos Dolle A/S
Obbekjær Maskinsnedkeri
Designa Køkken
Montana Møbler
Fremtidens Vinduer og Døre
Nyt om LINDLARSEN
LINDLARSEN NEWS
Nyhedsbreve
Messer


Royal bryllupsgave på SCM 5-akset CNC

I den private have på Schackenborg Slot står 3 smukke, buede bænke i teaktræ på en rund terrasse. Bænkene er en del af Tønder Kommunes bryllupsgave til Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Maries bryllup d. 24. maj 2008.  I haven på Gråsten Slot er der nu mulighed for at hvile sig i skyggen på en smuk, rund bænk, der er sat op hele vejen rundt om stammen på et platantræ. Alle bænkene er specialfremstillet på virksomheden Flex-Line i Allingåbro ved hjælp af et SCM Record CNC-bearbejdningscenter og godt, gedigent håndværk.


”Det er i al beskedenhed den vanskeligste opgave, jeg nogensinde har løst. Jeg kalder den for mit svendestykke – selvom det er 30 år siden, jeg blev udlært.”, fortæller Harald Grønlund, indehaver af  Flex-Line. ”Der er ikke en eneste lige stump træ i de bænke, og det komplicerer jo unægtelig processen.  Uden vores CNC-bearbejdningscenter havde det været en næsten urealistisk opgave. Der ville være gået så mange timer i at fremstille bænkene manuelt, at prisen på dem var blevet uoverstigelig”, fortæller Harald Grønlund.

 
Håndværk og CNC hånd i hånd

Bænkene har været en stor udfordring for den lille virksomhed, der har specialiseret sig som underleverandør af buede emner, især til vinduesindustrien, men også indenfor møbelben mv.

CNC-centret er ”hjertet” i produktionen hos Flex-Line. Virksomheden, der kun tæller 3 mand, havde ikke haft CNC, indtil man for godt 3 år siden indkøbte en SCM Record, leveret af LINDLARSEN. Investeringen i CNC-teknologi har haft stor betydning for virksomheden, hvor den har samlet de fleste bearbejdninger til én arbejdsgang og dermed givet meget kortere produktionstid og sparet en masse håndtering.


Alle dele til de buede bænke er fræset på CNC-maskinen, og efterfølgende er de blevet pudset, limet og overfladebehandlet manuelt. Den fuldendte kombination af moderne teknologi og godt, gedigent håndværk. Bænkene til Gråsten og Schackenborg er fremstillet af teaktræ, det absolut bedste der fås til udendørs møbler. ”Bedre fås ikke, hvis det skal være havemøbler”, fortæller Harald Grønlund og håber, at beboerne på slottet vil få mange hyggelige stunder på bænkene i årene fremover.


Ad snirklet vej

Det er ad snirklet vej, Flex-Line er blevet leverandør af ”royale” bænke til Schackenborg og Gråsten Slotte. Gennem den virksomhed, der har designet de nye monogrammer til portene på Schackenborg, Niels & Torkild Junggren Have, fik Harald Grønlund opgaven. Samtidigt skulle Slots- og Ejendomsstyrelsen bruge en bænk rundt om et platantræ i haven på Gråsten Slot, efter ønske fra kongehuset. Denne bænk er også designet af Niels & Torkild Junggren Have. Og ønsket er nu gået i opfyldelse. 

Begge steder blev bænkene leveret kort tid før det kongelige bryllup i maj måned.


Fakta omkring bænkene:

Design & copyright : Niels & Torkild Junggreen Have

Ordregiver Torkild Have

Produktion Flex-line