I en tid, hvor man i træindustrien fokuserer kraftigt på optimering, øget porduktivitet og automatisering er omstillingssystemet MULTICON 2000 et godt redskab til at styrke konkurrenceevnen – også på det produktionsudstyr, man allerede har stående rundt om i den danske træindustri.
Tidsstudier i træindustrien herhjemme viser, at den reelle produktivitet ofte ligger på under 30% af den samlede produktionstid, der er til rådighed. De resterende ca. 70% af tiden anvendes således ikke til produktion, men må betegnes som spildtid, som derfor er en omkostningstung post i virksomheden. Det harmonerer dårligt med de stadigt voksende krav om lavere produktionsomkostninger. En meget stor del af spildtiden går med omstilling, klargøring, kontrol og efterjustering ved serieskift. Netop her viser det elektroniske omstillingssystem MULTICON 2000 sine fordele. MULTICON 2000 automatiserer omstillingsprocessen og bringer spildtiden ned på et absolut minimum, hvorved man opnår mere reel produktionstid. Samtidig sikrer MULTICON 2000, at omstillingen sker med stor præcision, efterjusteringer er således heller ikke nødvendige.
Samler styringen af produktionen ét sted
MULTICON 2000 er opbygget på en standard Windows-platform og udstyret med hardware, der er udviklet til at imødekomme behovene for stor hastighed og kompatibilitet. Systemet kan importere data fra en lang række produktionsenheder som MPS-systemer, elektroniske værktøjsopmålere, mv. Blækstråleskrivere, web-kameraer mv. kan ligeledes kobles på MULTICON-systemet. På denne måde opnår man ét sammenhængende system, der styrer hele produktionen, uanset at der er tale om flere forskellige maskinfabrikater. Resultatet er en stor tidsbesparelse på indtastning af produktionsdata, omstillinger af maskinerne mv.
Også ved ordreproduktion, der som bekendt stiller store krav om såvel stor fleksibilitet som høj kapacitet hele vejen gennem produktionen, viser MULTICON sin styrke. Man kan uden problemer køre forskellige emner igennem lige efter hinanden – derfor kan selv små serier og serier med mange variationer i emnernes form, størrelse og udseende produceres rationelt.
Modulopbygget system gør tilpasning nem
MULTICON 2000 opbygges af moduler – en række ”motorer”, som nemt og enkelt monteres på de forskellige maskiner i produktionen, og ved udskiftning i maskinparken, kan disse motorer blot flyttes over på nye maskiner. Modulopbygningen gør også, at det er nemt at udvide systemet. Man køber blot flere moduler i den takt, behovet opstår, og de kobles så på det eksisterende system. MULTICON 2000 består udelukkende af standard el-komponenter, som nemt og hurtigt kan udskiftes, hvilket igen giver mærkbart lavere reservedels- og serviceomkostninger. MULTICON er udviklet i et tæt samarbejde mellem LINDLARSEN og en af landets meget velrenommerede elektronikvirksomheder.
Der er i dag mere end 200 MULTICON-installationer i Danmark og Skandinavien, hvilket gør systemet til et af de mest populære og bedst afprøvede systemer på markedet.
Læs mere om Multicon2000 i vores specialfolder