Morbidelli UNIX
Morbidelli Unix er en CNC-boremaskine med mange anvendelsesmuligheder. Den kan bore på 5 sider af emnet samt bruges til dyvelislåning, isætning af hængsler mv. Maskinen er meget fleksibel og kan automatisere bearbejdning af fx låger, skuffer, kabinetter m.v.. Dermed har Unix et bredere arbejdsområde end traditionelle CNC-maskiner på markedet og giver gode muligheder for effektivisering og optimering af produktionen også ved mindre serier med varierende form og bearbejdningsmønster. Optimeringen opnås ved, at man samler flere processer i én maskine og dermed sparer ikke kun megen tid til håndtering men også udgifter til flere forskellige specialmaskiner. Herudover opererer UNIX stort set uden manuelle omstillingstider, hvilket gør maskinen super effektiv.
Morbidelli Unix kan både bruges som enkeltstående maskine og indsættes i en maskinlinie, hvor fx kabinetter kan bearbejdes – alt efter den enkelte produktions behov. Morbidelli Unix er også et godt bud på automatisering af produktionen, hvilket ved produktion af møbler, køkkenelementer mv. giver store fordele i fremstillingen af bl.a. kundetilpassede skuffer og sider. Samtidig giver maskinen gode muligheder for at:
· nedbringe lønomkostninger, så medarbejderne kan udnyttes bedre i andre dele af produktionen
· øge produktiviteten, da eksisterende maskiner kan bruges til specifikke funktioner eller serier.
· nedbringe produktionsomkostningerne pr. produceret enhed
· kontrollere bearbejdningsprocessen, således at slutproduktets kvalitet bliver ensartet høj
· forkorte tilbagebetalingstiden på investeringen
Maskinen kan bestykkes alt efter de opgaver, den skal udføre. Til produktion af låger er den således udstyret med et borehoved med individuelt kontrollerede spindler, som borer huller til hængsler, greb mv.. Borehovedet har lynskift af bor og kan nemt programmeres via CNC-styringen, alt efter hvilken type hængsler mv. der anvendes. Det gør maskinen meget fleksibel og betyder, at varierende ordrer kan produceres effektivt med et minimum af tid til omstilling.
Unix kan udstyres med et automatisk ilægningssystem med vibrationsilæggere til beslag og også med skråtstillede indfødningsmagasiner til fx skuffeskinner. Begge løsninger kan konfigureres alt efter den type hængsler, der skal anvendes.
Til bearbejdning af sider og skuffer kan maskinen udstyres med en nedre boreenhed med 18 individuelt betjenbare spindler og som option øvre bearbejdningsaggregater. For at øge produktionskapaciteten (til 3-4 emner pr. minut) kan et aggregat med 30 individuelle spindler monteres. Dette styres gennem den numeriske styring og er ideelt til boring til fittings.
Den store variation af aggregater til alle mulige hængsler, beslag mv. og muligheden for påføring af lim i huller og noter til bagplader betyder også, at Unix er et godt bud på optimering af samleprocessen. Spørg bare – LINDLARSEN rådgiver gerne.