Aktuelle tilbud
Produktnyheder
Kunder & Produkter
BoConcept: Enkel og uhyre effektiv sav
Lille inventarproducent tog springet til CNC
Horn Bordplader: Emballering med strækfilm
CNC til vinduer med historie i Tofterup
Royal bryllupsgave på 5-akset CNC
Perfekte overflader i højglans
NESTING optimerer produktionen af pladeemner
Fredericia Maskinsnedkeri fik Morbidelli CNC
Nyt lakanlæg til UnikFunkis
Mottlau Møbelfabrik - effetiv CNC-løsning
Jabo Møbler - flotte overflader
Dansani - hurtige omstilliger på pladesaven
Aagaard Vinduer - håndelag på 5-akset CNC
Dan-Alu effektiviserer med CNC til alu
Effektiv Morbidelli CNC på Fleksi Lågen
Bearbejdningslinie hos Faarup Møbelfabrik
Trio Vinduer: CNC-maskinen gør en forskel
HTH Køkkener - automatisk montage
5-akset CNC til husproduktion
Implast pakker bordplader i krympefolie
Flex-Line laver vinduesbuer på CNC
CNC-vindueslinie hos Total Døre & Vinduer
Københavns Tekniske Skole
Kastrup Plastvinduet - Automatisering med BJM
CNC forhøjer indtjeningen hos Faci A/S
Omstillingstiden kraftigt reduceret hos Bodilsen
ET Vinduer & Døre
IdealCombi ekspanderer
Bodilsen A/S - aut. pakkemaskine
Miljørigtig lakering hos Dolle A/S
Obbekjær Maskinsnedkeri
Designa Køkken
Montana Møbler
Fremtidens Vinduer og Døre
Nyt om LINDLARSEN
LINDLARSEN NEWS
Nyhedsbreve
Messer


Dan-Alu har fået effektiv produktion af alu-vinduer og -facader ved køb af CNC

 

Hos Dan-Alu ApS har en ny maskinpark gjort en stor forskel. Dan-Alu fremstiller vinduer, døre og facader i aluminium, og hvor man førhen købte 80% af produktionen hos underleverandører, er man i dag gået over til 100% egenproduktion. Med den nye maskinpark har den 10 mand store virksomhed opnået en rationel produktion.

Maskinparken består af maskiner fra italienske Emmegi. For et par år siden investerede Dan-Alu i en kopifræser, som man indtil foråret 2006 lavede alle bearbejdninger på. ”Det var ikke rentabelt at bruge 4-5 timer på at bearbejde en dør, når man kan se, at en CNC-maskine kan lave det samme arbejde på 4-5 minutter. Vi er jo nødt til at minimere omkostningerne, for vi får jo ikke mere for en dør, bare fordi vi har været længere tid om at fremstille den. Et af de vigtigste kriterier i vores virksomhed er hele tiden at se på, hvor vi kan blive bedre, end vi er i dag – og bearbejdningstiderne var oplagte at tage fat i”, fortæller direktør Bo H. Christensen. 

Derfor tog Dan-Alu et stort skridt og investerede i virksomhedens første CNC-bearbejdningscenter. Valget faldt igen på Emmegi – et Phantomatic T4 CNC-bearbejdningscenter, der kan færdigbearbejde profiler på 3 sider i én opspænding. Samtidig indkøbte Dan-Alu også en stor automatisk afkorter og geringssav, en mindre afkorter og montageborde. ”For os var det klart det bedste at have alle maskinerne fra samme maskinleverandør, som kan rådgive os omkring hele bearbejdningen i vores produktion. Det er også en sikkerhed og en stor fordel for os, at vi handler med en leverandør, der taler samme sprog som os selv. Det har vi især mærket, da vi skulle lære at bruge CNC-maskinen. En af LINDLARSENs teknikere med stor erfaring i maskinerne underviste vores operatør, som skulle starte helt fra bunden. Når vi skal have service på vores maskiner, er det også nemmere at ringe til en dansk leverandør og forklare, hvad vi vil have gjort, og en tekniker kan hurtigt være hos os. Det kunne vi ikke, hvis vi havde valgt at hente maskiner hjem fra udenlandske leverandører”, mener Bo H. Christensen.

Dan-Alu kendte slet intet til bearbejdning med CNC, da virksomheden fik Phantomatic-maskinen leveret. ”For os var det en omvæltning at få maskinen i gang, bearbejdningerne til alle vores emner skulle jo lægges ind i styringen, og det tager jo lidt tid. Samtidig skulle vi blive fortrolige med maskinen og alle de mange muligheder, den har. Man skal lige indstille sig på en indkøringsperiode, men der er ingen tvivl om, at den kan alt det, vi har brug for, og at det er den helt rigtige investering, vi har foretaget. Vi kan producere mere på kortere tid og opnår dermed en langt mere effektiv produktion”, siger Bo H. Christensen.

Efter sommerferien har Dan-Alu fået en endnu mere effektiv produktion, idet virksomheden  er flyttet til nye lokaler i Skive. Beslutningen om at flytte til Skive er sket på baggrund af, at Dan-Alu har meget vanskeligt ved at rekruttere uddannet arbejdskraft i Kolding-området. Desuden er lokalerne i Kolding for små, efter man er begyndt på 100% egenproduktion. Lokalerne i Skive har den helt rigtige størrelse, og er samtidig optimalt indrettet, sådan at aluprofilerne kan bearbejdes i et sammenhængende forløb rundt i lokalet og forlade det som færdige vinduer, døre eller facader – meget nemmere end i de nuværende små lokaler. Maskinerne fra Kolding flyttes naturligvis med. ”Derfor var det et stort held for os, at vi kunne købe lokaler i Skive og overtage maskiner fra en lukket fabrik. Samtidig har vi ansat 8 mand fra den lukkede vinduesfabrik, og det er en kæmpe fordel for os, at vi har fået branchekendte folk, der har fremstillet vinduer i mange år. Det betyder, at vi har været fuldt kørende fra den første dag. Vi har rigtig travlt i øjeblikket og mærker tydeligt det byggeboom, der er i gang netop nu”, slutter Bo H. Christensen. Fremtiden tegner lyst for Dan-Alu.