Det er i øjeblikket ganske enkelt nødvendigt at nedbringe omkostningerne i produktionen for at klare den stadigt stigende konkurrence. En måde at gøre det på, er ved at investere i automatisering af produktionen – uanset om der er tale om en større eller mindre virksomhed.
SCM har, netop til dette formål, udviklet en ny model i serien af automatiske pladesave. Sigma Prima N er udviklet specielt til at opfylde behovet ved mindre og mellemstore produktioner og virksomheder, der ønsker at tage et skridt i retning af automatisering af pladeopskæringen. Sigma Prima N tilbyder derfor den bedst mulige sammenhæng mellem pris og ydelse, samtidig med at den leverer opskæring i høj og professionel kvalitet. Sigma Prima N er en omkostnings-effektiv automatisk pladesav i et overkommeligt prisleje.
Der er mange attraktive tekniske finesser på Sigma Prima N, som ellers typisk kun har været standard på større pladeopskæringsanlæg. Således fås Sigma Prima N med PC+PLC styresystem som standard, ligesom også pneumatisk hurtigskift af savklingerne samt inverterstyrede motorer til savvognen og pusheren er det.
PC-styringen på Sigma Prima N er nødvendig, hvis maskinens kapacitet skal udnyttes effektivt, og man skal have den største udnyttelse af de muligheder, der er i styrings- og programmeringssoftwaren. PC-styringen er udstyret med programmer til optimering af skæringen på maskinen. Sigma Prima N er nem at betjene fra den overskuelige PC-skærm med touch-funktion på maskinens front. De grafisk opbyggede menuer gør styringen nem at gå til, også for nye brugere. Sigma Prima N er således udstyret med nyeste teknologi. Den opskærer nemt og hurtigt større plader, automatisk og helt præcist – hver gang. |
|
 |