Nye maskiner
Afkorte / Save
Kehle / Høvle
Tappe
Bore
Fræse
Stemme
Kantlime
Pudse / Slibe
Overfladebehandle
Presse / Samle
CNC-maskiner
Vinduesanlæg
Automation
Plast / Aluminium
Standardmaskiner
Andet
Brugte maskiner
Oversigt over leverandører
Uddannelse


Større fleksibilitet og mulighed for produktudvikling med 5-akset CNC

Når det er en udstrakt grad af fleksibilitet i produktionen – også på sigt, der er centralt, er 5-aksede CNC-bearbejdningscentre et oplagt valg. Med 5-aksede maskiner opnår man også en meget stor frihed i forhold til udvikling af nye produkter, idet et 5-akset aggregat kan bearbejde i 360 grader og have mange forskellige funktioner alt efter hvilke værktøjer, der placeres i værktøjsmagasinet. En 5-akset maskine kan derfor også være et rigtig godt valg til afløsning for den gamle 3- eller 4-aksede.


Uanset om det drejer sig om møbel-, trappe-, inventar eller køkkenproduktion eller fremstilling af vinduer og døre, har 5-aksede CNC-maskiner mange fordele. Alle SCM Groups CNC-maskiner, der forhandles af LINDLARSEN, fås i dag med det 5-aksede aggregat Prisma, som SCM Group selv har udviklet. Prisma-aggregatet, kan dreje og vippe frit i 360 grader. I forhold til maskiner med vinkelgear, som typisk skal indstilles manuelt, klares indstillingen af vinkler på Prisma-aggregatet over CNC-styringen. Omstillingstiden bliver herved reduceret. Prisma-aggregatet, der anvender prisbillige standardværktøjer, kommer med et medkørende værktøjsmagasin med 24 pladser, sådan at der ikke skal bruges unødig tid på værktøjsskift. Totalt set øges således både effektiviteten og produktionskapaciteten.


Med Prisma opnås ”ægte CNC-styrede CNC-bearbejdningscentre”, hvor alle 5 akser kan interpolere samtidig, og det fleksibilitets-koncept overgår de traditionelle bearbejdningscentres. For den enkelte produktion betyder det en stor grad af frihed i produktionen. Man kan produktudvikle uden at skulle tænke på, om maskineriet sætter begrænsninger, og dermed er det muligt at følge markedets krav – helt ned til enkeltstyks-produktion.


I dør- og vinduesindustrien kan fx låsekasser, udfræsninger mv produceres nemt og hurtigt med 5-akser. I køkken-, inventar- og møbelindustrien kan man typisk spare en masse håndtering ved at udstyre det 5-aksede aggregat med savklinge eller værktøj til at lave not i bagbeklædninger eller samlinger.


5-aksede CNC-maskiner fås i dag i mange størrelser og opbygninger. Faktisk kan stort set hele SCM Groups store produktprogram indenfor CNC fås i 5-aksede versioner, Fra hele rækken af SCM Record-maskiner over SCM Ergon og Morbidellis CNC-centre, Author X5 til Routechs store anlæg som fx, Protos og Chronos. Investeringen i 5-akset teknologi er i dag absolut overkommelig – specielt set i lyset af den store fleksibilitet og langt større effektivitet, man opnår.