E-katalog: Standardmaskiner og udstyr
Nye maskiner
Afkorte / Save
Kehle / Høvle
Tappe
Bore
Fræse
Stemme
Kantlime
Pudse / Slibe
Overfladebehandle
Presse / Samle
CNC-maskiner
Vinduesanlæg
Automation
Plast / Aluminium
Standardmaskiner
Andet
Brugte maskiner
Oversigt over leverandører
Uddannelse


Genesis One: Fleksibel og højeffektiv kantlimning

Genesis One fra IDM, en del af SCM Group, er skabt til kunder, der har behov for en industriel kantlimer med høj kapacitet, som samtidig er ekstremt fleksibel. Maskinen blev præsenteret på dette års LIGNA-messe i Hannover.

Genesis One er velegnet til såvel tynde kanter som ABS og massivtræ. Den kan bestykkes til bearbejdning af aluminiumkanter eller til softformede emner. Derudover fås maskinen med et fleksibelt limaggregat til såvel EVA som PUR lim. Således kan Genesis One tilpasses en lang række produktionsbehov – startende fra grundmodellen op til NC-styret konfiguration af akserne.

Maskinen er udstyret med et nemt indstilleligt limaggregat, ziehklingeaggregat med hurtig-skift af værktøj, NC-styret 6-akset multifunktionelle enheder (finfræseaggregat og ziehklingeaggregat). Der er mulighed for THK flytbare supporter på hver enkelt bearbejdningsaggregat, så pladeoverhæng kan varieres fra 30 til 90 mm. Yderligere fås kantlimeren med variabel hastighed fra 10 til 25 mtr pr. minut.
Genesis One er en særdeles kraftig kantlimer. Selve maskinstellet har en meget høj stabilitet med stor stivhed, og takket være værktøj med høj rotation opnår man en vibrationsfri bearbejdning. Emnerne bliver holdt meget sikkert fast med en kraftig overtrykbjælke.

Genesis One er udstyret med en Windows XP baseret styring. Med denne kendte brugerflade opnås en hurtig, præcis og nem styring af alle maskinens funktioner, så op- og omstillingstid kan bringes ned på et absolut minimum. Windowsplatformen giver mulighed for at programmere maskinen direkte fra kontoret, og ligeledes kan maskinen sende produktionsrapporter direkte til kontorets PC. Styringen har også en funktion, der hurtigt og nemt hjælper operatøren til at identificere og løse eventuelle driftsproblemer.